Sang ved festen den 30te december 1824

VED

FESTEN

DEN 3 ote december 1824.

Kunc dicenda bono sunt bona verba die.

Ovid.

kiObenhavn,

trykt i det p o r P 5 K!E pogtrykkerie.

Mel* Vi Somstnd gjor ei mange Ord» &c.

Hist hæver sig i hoie Nord

Af Havets dybe Stromme
En Oe, saa vinderrig og stor 5
Den tor sig vel heromme;

Thi Issens iJnee i Ætlfrens Blaae ,
Og Ild i Klippebarnien
Som sindrig Mandoms Minder staae,
Og styrke Kæmpearmen.

Ileel mangen Urt om Fjeldets Lie
Mildt nærende oplives.

Og Hjorders Flok paa bratte Stie
I kraftig Fedme trives,

Mens Dalens rige Blomsterbed
En livlig Grode pryder,

Hvor Elvens Solv sig slynger ned ,
Og Sundliedskilden flyder.

Smaaoers Bred en Fuglehær

Med Æg og Duun omkrandser;
Rigtladte Baad, mod Fiskevær
Paa Bolgetoppen dandser;
Velsignelsen af Hav og Land

Hver Sommer ny udstrommer;
Med Flid den samler Islandsk Mand
Men ingen Flid den tommer.

Naar saa i lange Vinterqvel
Han rolig Ai'uen priser,

I gammel Bog lian gi'andsker vel,

Og qvæder froimne Viser j —
Men og til Samtids ædle Færd
Opmærksom glad lian lytter 5
Thi Landeta- Hæder har han kjer,

Og hvad hans Brodre nytter.

’T denne glade Juletid” —

Ham Vennebrev mon lære —
”Hcrr Steingrim J6nson vist er vf d
Til Islands Bisp at være.” —
””Gud signe Kongen, som os bod
Saa from og nidkjer^ Hyrde,
Der oin skal lindre Aandens Nbd,

Og lette huld dens Byrde!””

..

c

1

-*

t *

> f

»

. V

• '

k •• •

\ *

» •. V

<

♦

i

»%

Ui

--.• S'-

* ' f' ^

/I

ft

f